Præpositioner i dansk som andetsprog vs. ungdomssprog

Hils til familien! Ukonventionel brug af præpositioner kan indikere at afsenderens modersmål ikke er dansk. Men afvigelser fra normen ses også i tekster fra modersmålstalende bl.a. når normen er under forandring. Af og til tilskrives konkurrerende normer indflydelse fra engelsk, som når 3.g-elever skriver dansk stil om demokrati i arbejdspladser eller om at gå til kemoterapi. I et sammenlignende korpusstudie af præpositionsbrug undersøger vi i hvilken grad brugen af præpositioner i 3.g-tekster minder om brugen af danske præpositioner i tekster skrevet af dansk-learnere med engelsk som modersmål, og i hvilken grad de to gruppers mønstre adskiller sig.
For dansk som andetsprog er sammenhængen mellem skribentens modersmål og valg af præposition på andetsproget ikke velbeskrevet, men undersøgelser af svensk og norsk som andetsprog viser tværsproglig indflydelse fra learneres modersmål (på svensk: Juurakko 1996, Tammi 2020; på norsk: Malcher 2011; Szymańska 2017) også når modersmålet er engelsk. Når learnere af norsk har engelsk som modersmål skinner indflydelsen fra engelsk særligt gennem ved brug af til for i og ved sammenblanding af i og på (Szymańska 2017).
3.g-teksterne er indsamlet af Dansk Sprognævn og består af 27 danske stile (42.132 løbende ord) fra to HTX-klassers afgangseksamen i 2016. Learner-teksterne (5.685 løbende ord) er indsamlet på en københavnsk sprogskole i 2017-2018 og er fra 28 sprogskolekursister der alle har engelsk som modersmål. 
Analysen har fokus på de hyppigt forekommende præpositioner i, på, for og til, hvor learnerteksterne ikke overraskende har en større andel afvigende præpositionsbrug end gymnasieteksterne. For disse fire præpositioner har learnerteksterne næsten 10 gange så mange afvigelser per 1000 løbende ord. Vi sammenligner de to teksttyper mht. forekomster med normeret brug af præposition, med afvigende brug af præposition (fx Vi boede i ungdom hostel) samt udeladt præposition (fx lidt rundt [i] byen) og overflødig præposition (fx Hils til familien) og diskuterer ligheder og forskelle i de to teksttypers brugsmønstre med udgangspunkt i syntaktiske og semantiske analyser.