På, i, for eller til? En komparativ analyse af præpositionsafvigelser i dansk som L1 og L2

Line Burholt Kristensen, Marie-Louise Lind Sørensen

Forskningsoutput: KonferensbidragSammanfattningVetenskapligPeer review

Sammanfattning

På, i, for eller til? En komparativ analyse af præpositionsafvigelser i dansk som L1 og L2
Skal der stå på, i, for eller til? Præpositioner er udfordrende for L2-brugere (Jarvis & Odlin, 2000, Jarvis & Pavlenko, 2008). Selv ved et højt niveau af dansk som L2 ses der tegn på tværsproglig indflydelse fra andre sprog. Ikke-normeret brug af præpositioner forekommer også i tekster fra personer med dansk som modersmål og kan skyldes regionale, gruppebaserede og individuelle forskelle (Brøndal 1940). Men der kan også, som ved L2-brugere, være tale om tværsproglig påvirkning, typisk fra engelsk (jf. Gottlieb 2004).
I et komparativt korpusstudie undersøger vi kvantitative og kvalitative forskelle og ligheder mellem præpositionsafvigelser i dansk som L1 og dansk som L2. Undersøgelsen er baseret på to samlinger af naturligt forekommende tekster: 27 eksamensstile fra danske gymnasieelever (42.132 løbende ord) og 28 tekster fra sprogskolekursister (niveau A2 til B1) med engelsk som L1 (5.685 løbende ord). Analysen sammenholder de to tekstsamlinger med hensyn til hyppigheden og typerne af præpositionsafvigelser. Vi fokuserer specifikt på de fire præpositioner til, i, på og for, som er hyppige i skriftligt dansk, og har et delvist semantisk sammenfald med de engelske præpositioner to, in, on og for.
Resultaterne viser, at afvigelser i brugen af præpositioner er 10 gange hyppigere i L2-teksterne, men der er tegn på mulig tværsproglig indflydelse hos både L1- og L2-skribenter, og der er en række fællestræk. F.eks. udviser L1- og L2-tekster begge tilfælde af:
udeladte præpositioner, f.eks. udeladt på efter verbet tvivle
overflødige præpositioner, f.eks. overflødigt til i besøge *til
forveksling af to præpositioner, f.eks. brugen af fra i stedet for af i glemt *fra deres familie.
Visse afvigelser er karakteristiske for L2-tekster, f.eks. overgeneraliseret brug af til og i. Andre afvigelser forekommer udelukkende i L1-teksterne, f.eks. udeladte præpositioner i parallelle præpositionsfraser.
Vi diskuterer ligheder og forskelle i konventionel brug af præpositioner på baggrund af syntaktiske og semantiske analyser. Vi undersøger jf. Lunds (1997) tilegnelseshierarkier om der er flere afvigelser for temporal end for spatial præpositionsbrug, og for præpositioner der er selekteret af et verbum eller adjektiv end for ikke-selekterede præpositioner. Desuden efterprøver vi Haspelmaths (2009) hypoteser om forskelle i manifestationen af tværsproglig indflydelse hos L1- og L2-brugere. Vi runder også mulige forskelle i fonologiens indflydelse på forvekslinger.
OriginalspråkDanska
StatusPublicerad - 2022
MoE-publikationstypO2 Other
EvenemangNordens språk som andraspråk - University of Iceland, Reykjavík, Island
Varaktighet: 24 maj 202226 maj 2022
Konferensnummer: 15

Konferens

KonferensNordens språk som andraspråk
Förkortad titelNordand
Land/TerritoriumIsland
OrtReykjavík
Period24/05/2226/05/22

Citera det här