Langdigtsbetegnelsen: En begrebsdiskussion i anledning af modtagelsen af Gösta Ågrens Centralsång (2013)

Langdigt bruges som litteraturbetegnelse i tre anmeldelser af Gösta Ågrens Centralsång (2013). Henholdsvis John Swedenmark i Ny Tid, Michel Ekman i Nya Argus og Jessica Poikkijoki i Öster- bottens tidning omtaler et langdigt, dog uden at forklare hvad de mener med det. (...) Langdigtet udfordrer genregrænsen, hvilket medfører at dens særlige poetiske form er et valg der skal ses som et arbejde for dets poetiske udtryk. Det skaber en mellem-værende position på flere tekstlige niveauer. En konsekvens er at langdigtet bliver politisk i sin middelbare sammenstilling af forskellige tider og steder, hvilket i mødet med det lyriske subjekt udvikler genrens særlige identitetspolitik. Langdigtets narrativiserede eller strukturerede lyrik kan samtidig samle en grandios, kollektiv digtning der anskuer verden på et poetisk fundament, som i en særlig poetisk iagttagelsesrytme i længden, dr når nærmere det stærkt personlige og herfra kan samle sit helt unikke verdensudsagn. Langdigtet viser sig som en prisme for helhedsperspektivet i en tekst der kommer ud over sin umiddelbare form mod den unikke iagttagelse af det porøse andet, som vi ser i Gösta Ågrens Centralsång (2013).